Hvordan når jeg min sjæls

                                   fremstrakte hånd    

    

                                                                                                                                 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.gudinden-afrodite.com

Billedligt kan man stige op i en luftballon med en klar tanke for, at skal man nå sit mål, må der forandringer til i livet og man må op og få overblik, for at vide hvilke sandsække, man skal smide overbord - for at komme videre herfra.

Man må finde ud af, hvad der er bedst for krop og sjæl, så man kan finde fred i sin søgen, da denne søgen opstår af en længsel, som sjælen ønsker indfriet.

 Hvordan skaffer man klarhed, hvordan bliver man parat? Noget tynger måske i tankerne, i psyken og i omgivelserne. Hvad skal der til, når sjælen kalder og rækker hånden ud?

Ja, hvad er sjælens ønsker? Først og fremmest kontakt, så en indsigt og udvikling kan ske. Så man må lære at lytte i stilheden, med rene tanker, oprigtighed og kærlighed.

”Kend dig selv” er sagt af mange, det er en sandhed, som er absolut nødvendig, for hvordan kan man møde andre eller sit dybeste jeg, sjælen, hvis ikke man kender sig selv. Man må se på sit liv, er man glad og tilfreds. Har man skabt plads til at gå ind i stilheden for at lytte? Eller har man for mange forstyrrende tanker, man først skal løse.

 

Er man det rigtige sted

Tør man tage springet og åbne op for energierne

Tør man give slip på sit kendte liv

Tør man slippe trygheden, som også kan være begrænsende

Har man smidt sandsækkene eller begrænsninger overbord?

 

Måske ligger der et oprydningsarbejde forude. Ture i naturen for at skabe kontakt ad den vej, eller har man brug for at meditere og gå ind i sig selv. Dybt i hjertet ligger hemmelighederne og i følelserne kan man fremkalde oplevelser, man end ikke har drømt om. Skytsenglen vil uafbrudt hjælpe med at skabe kontakt, få os til at lytte, opleve, føle og forstå.

Hvad enten man går i naturen for at opleve, er i kontakt med andre mennesker, eller man foretrækker, at gå ind i sig selv, så er Skaberen og kærligheden overalt. For at opleve denne storhed, må man åbne sig. Man må lukke kærligheden til alt levende ind i sit hjerte og derved bliver verden fantastisk, stor og uendelig. Ad disse veje vokser kærligheden og indsigten og man vil aldrig ønske sig tilbage. Man har nu indledt en søgen efter det, der er større end en selv.

Hvis man overgiver sig til denne anden verden, vil nogen måske mene, at man mister sin identitet, men nej, man vil aldrig miste sig selv. Man vil igennem kærligheden og visdommen i den verden føle sig i familie med en helhed, som ord ikke kan beskrive. Man skal blot give slip på sine begrænsninger og overlade udviklingen i fuld forståelse for naturens gang.

Tager man imod den udstrakte hånd fra sjælen og meddeler, at man er klar, da vil Himlen åbne sig og skytsenglen og ledestjernen vil med jubelfryd føre os til den udstrakte hånd fra vores sjæl!

Vi kan trøste os, her slutter rejsen ikke, sæt ingen begrænsninger for kroppen eller sjælen. Nye mål vil man sætte sig og dybere vil man gå i sit hjerte efter nye verdener.

Der venter os alle en pilgrimsrejse i himmelrummet sammen med andre sjæle, engle, devaer og mestre, der har gået vejen før os.