|
Lyset er som genfødt
fyld dit hjerte med dette Lys
Foråret er på vej
og alt står på spring for at spire og vokse
naturen er vågnet, fuglene synger
og livet i alle dens udtryk presser sig på
for at vise dig sin inderlige skønhed
Skønheden der udtrykker selve skabelsens kraft og hensigt
hvad er det der ligger bag?
Hvordan er det muligt for en lille spire
at udvikle sådan et flor af skønhed
et farveorgie i naturens farver
en skabelse som henfører os
til en usynlig drømmeverden
hvor alting emmer af fred og kærlighed
Hvor er vi privilegerede
for også her i vores fysiske verden
kan vi glædes over Skabelsen og dens udtryk
så vi henrykkes og forundres
Lad forårets Lys og farver sprudle i dig
sprudle som champagnebobler
Fyld dit hjerte med denne glæde
iklæd dig forårets farver og bliv en del af foråret
det lysner dit sind og du bliver modtagelig
for det smukke forårslys
så du kan lades op
og dit hjerte kan vokse og spire
Tag imod denne særlige energi
som forener par og sjæle partnere
denne særlige energi bygger på Kærlighed og Visdom
en genfødsel, hvor naturen viser os vejen
gennem Lyset, frem til en ny fødsel
Så kan du se og føle den usynlige verden, hvorfra alting kommer
fra Skabelsens Lys og Kærlighed
Fyld dit hjerte med forårets Lys
|