Giv KærlighedenVinger 

 

                                                                           

www.gudinden-afrodite.com

 

Kærligheden er af en anden verden

som Skabelsens Lys

evigt forbundet med et ”mysterium”

- der manifesterer sig overalt i Universet

 

Lad dette ”mysterium” helliggøre vores liv

og alle hverdagens begivenheder

lad Kærligheden være vores ledetråd

og det Guddommelige Lys vores ledestjerne

 

Læser vi naturens og himlens budskaber

når vi ser Solen gi´ liv til alt levende

i én stor skabelse

når vi ser sommerfuglens lysdans

i mellem valmuer og kornblomster

når vi dufter rosens sødmefulde duft

og ser dens skønhed

når vi mærker ømhed og blidhed i hjertet

for et nyfødt barn

når vi føler os elsket

og når vi elsker

 

Eller er vi blinde søgende

der er optaget af materialismen

og kærligheden til ydre ting

blænder neonlyset vore øjne

og lukker stress og jag vort hjerte

for de virkelige værdier

 

Hvor finder vi den sande

og ædle Kærlighed?

I det ydre eller i det indre?

 

Lad følelsen i vort hjerte

være vores ledetråd

og Sjælens Lys vores ledestjerne

så ser vi, alt er levende og besjælet

skabt i kærlighedens Kraft og Lys

universets fuldkommenhed bliver synlig

og vi oplever sand

søster/broder fællesskab

hvor vi end går

og med hvem vi end møder

 

Dette er ”mysteriet” i livets skole

at opdage sammenhængen

og skabelsen

bag alt levende

 

Lad os derfor frydes og glædes

over den længsel og drivkraft

i vort indre

dette brændende ønske

der får os til at søge ”mysteriet”

om Kærligheden

- Kraften bag al skabelse

 

Lad os åbne op

for det inderste hjertekammer

og tage imod livets største gave

-Kærligheden

vi får den for intet

i samme ånd må vi gi´ den videre

 

Lad os hjælpe hinanden til vækst

som verdenstjenere

for Kærligheden og Lyset

således gir´ vi Kærligheden vinger

 

Lad os nu vandre ad ”Stilhedens Allé”

i Kærlighedens Stråle

i dyb fred og harmoni

da kan vi høre visdommen tale

at vi alle er skabt

som ”Kærlighedens og Lysets børn”

på vej i evigheden

mod ”Kilden”

den universelle Kærlighed

- via menneskets ledetråd og ledestjerne