|
Jeg forestiller mig, at gå ca. 1000 år ind i Vandbærerens Tidsalder, for at finde en tydelig udvikling, hvor menneskeheden har fulgt evolutionsudviklingen.
Hvordan vil vore jordiske liv udforme sig? Hvor langt er vi nået på ligestillingens/ligeværdets vej?
For kun kvinder og mænd tilsammen kan løse de opgaver, de bliver præsenteret for i denne tidsalder.
For først i midten af Vandbærerens Tidsalder har vi lært det, jeg nu vil skrive om.
- o - O - o -
Vi kan tilsammen med vores partner eller gruppe trække på energierne fra Kosmos til gavn for os selv og andre. Vi kan herigennem bruges som sendebud i al ting. Vi vil ikke i første omgang tænke på os selv, men altid tænke på hvad der er bedst for helheden.
Det betyder, at harmonien imellem partnerne skal være i balance og harmonien i den gruppe på 12 man tilhører, skal være i balance, for at samarbejdet med Engle, Devaer og Mestrer kan fungerer. Gruppen på 12 er en naturlig, mystisk og Kosmisk opdeling, der i Kosmos findes i alle sammenhænge. Det vil skabe velfungerende samfund, som et Søster- Broderskab der løfter og hjælper hinanden uden tanke for egen vinding.
Hver sjæl er forbundet med en andel sjæl, som man altid vil passe sammen med. Man har en præcis placering parvis og gruppevis, hvor vi tilsammen danner en fuldkommenhed.

Vi er så åndeligt udviklede og følsomme, at vi kan aflæse hensigten med f.eks. musikken, altså komponistens idé og billedverden der ligger bag musikken.
Ligeledes bygges arkitekturen efter de Kosmiske love – ”Det gyldne snit”, der tilfredsstiller øjet og alle andre krav og behov.
Vi kan på ”grundtonen” i kunsten føle kunstnerens tanker og følelser og få den fulde helhedsoplevelse i kunsten.
Mennesket vil til den tid opleve Naturens Ånd. Naturens Ånd virker og arbejder altid i skabelsesprocessen.
Vi kan i vores indre følge hele udviklingen f. eks. fra et frø og se det endelige resultat i vores indre – måske en færdig udviklet rose.
Par og grupper kan kommunikerer via Kosmisk kontakt, helt naturligt kan vi telepatere med hinanden.
Har mennesker særlige behov, er det muligt for os at opfange disse behov og vi vil omgående behandle med healing for at genoprette ubalancen.
Vi mærker børns problemer, når de er under opsejling og kan give den rette vejledning. Børn og unge vil helt naturligt opsøge den vise kvinde/mand for råd og vejledning og dermed samarbejder de forskellige generationer i fuld respekt, omsorg og kærlighed for hinanden.
Når det gælder respekt for plante- og dyreriget, vil der være sket en kolossal stor udvikling til den tid. Mennesket føler deres samhørighed med disse riger og viser den fornødne respekt og interesse. Dyr vil ikke længere være i fangenskab og de fleste mennesker vil være vegetarer og man vil passe på naturen og dens ressourcer.
Rent videnskabsmæssigt vil man være bekendt med Solens kraft, der vil blive brugt til healing, opvarmning og transport – Solen er kraftformidler der henter energi fra Centralsolen Sirius.

Vi vil vide, at der lever væsener omkring de andre planeter, bare ikke fysiske – men astrale væsener, som man kun kan se astralt og som man samarbejder med i den store kosmiske helhed.
Der vil på dette tidspunkt være skabt en ny verdensreligion, som samler de store verdensreligioner til én religion/filosofi med et holistisk livssyn.
Krig, terror o.s.v. eksisterer ikke længere. Er der noget under opsejling, klares opgaverne med kærlighedskraften og alle ressourcer kan derfor som en naturlig ting fordeles lige. Vi kan læse Naturens Bog, hvor vi straks kan aflæse facit sammen med opgaven.
Man kender stjernetegnene og deres betydning og planeternes sammenhæng imellem mennesker og alle levende væsener – fysiske som astrale.
Kvinder og mænd ved hvilke sjæle de skal gi´ liv til en ny inkarnation her på Jorden og hvad deres opgave er i den sammenhæng – de vil altid blive ledet på vej, så sjælenes udvikling tilgodeses bedst muligt. Børnene finder deres rette plads i samfundet og udvikler sig bedst muligt med den bedst tænkelige uddannelse og vejledning.
En ny menneskerace er til den tid skabt. En race der rummer mulighederne for at indfri hele den udvikling, jeg her har beskrevet. En menneskerace, hvor kvinder og mænd er lige og i højere grad ligner hinanden på mange punkter – det er smukke mennesker i deres indre som i deres ydre – de har fundet deres rette plads i den Kosmiske helhed og i kærlighed og respekt for hinanden.

|