www.gudinden-afrodite.com

 

                            Guds nærvær i alt hvad der er skabt 

Hvordan forklarer vi følelsen og nærværet af Gud

-          Når vort hjerte er ved at briste af lykke

-          Når glæden bliver så stor at vi næsten ikke kan bære den

-          Når kærligheden får vore øjne til at flyde med tårer

-          Når vinden strejfer vores kind

-          Når solen varmer vores krop

-          Når rosen tiltrækker os med sine smukke farver og sine vidunderlige dufte

-          Når vi mærker vores skytsengel

Vi må bare konstatere at Gud er i al ting!

 

Hvis livet går os imod

-          Hvis vi har bekymringer

-          Hvis vi har sorger

-          Hvis vi har smerter

-          Hvis vores familie ikke har det godt

-          Hvis vores gøremål ikke lykkes

-          Hvis verdens ulykker gør ondt i vores sjæl

så får vi alligevel hjælp til at klare det hele

for Gud er altid med os!

 

I stort og småt er Gud med os

ser og mærker vi det dybt inde

og værdsætter vi det af hele vort hjerte

eller har vi andre ”Guder”

har vi bygget en ”Guldkalv”

som vi tilbeder og forguder!

 

Men vi behøver aldrig være i tvivl

for Gud er med os!

hvis vi Løfter vort hoved og ser på stjernehimlen

ser uendeligheden og fornemmer evigheden

mærker vi, hvordan hjertet skælver over storheden

udstrømningen af Kærlighed fra Kilden

får drivkraften i vort indre til at åbne hjertet

for Gud i os og Gud i himlen

 

Så føler vi, hvordan englene strejfer vores kind

holder om os og beskytter os

lad blot tårerne få frit løb

sammen med følelserne

i hjerte og sjæl mærker vi lykken

vi overgiver os i fuld overbevisning om

 

at Gud er nærværende

at Gud er i alt, hvad der er skabt

at Gud er Guddommelig