Den sidste dag i året    

    

                       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                              

 

 

 

 

www.gudinden-afrodite.com

        

I stilhed og koncentration forsøger jeg at lytte indad i meditation

inden da, forstyrres jeg af de kvidrende fugle omkring foderbrættet

i min lille sneklædte og frostklare have

en stilhed før det brager løs

af glade og festlige mennesker

der ved nytår viser glæde og forventning

til det der kommer, noget nyt, en ny tid

 

Jeg trækker mig ind i mig selv

og genoplever alle de glade og dejlige stunder i året der gik

året der var præget af så mange vidunderlige oplevelser

oplevelser som livet giver

erfaringer som giver rigdom

- når livet leves fuldt ud

 

Død, fødsel, sygdom kærlighed og bryllup

naturen giver og naturen tager

en ring af udfordringer

som heldigvis med erfaring, vilje og kærlighed kan udfordres

i livets skole

 

Naturen og mennesket viser dette i al sin gavmildhed

tilgivelse, kamp, overgivelse, frihed og kærlighed

livet og døden kan i alle dens udfordringer

være smuk og livsbekræftende

 

En vej til frihed

en vej mod kærligheden

og alt det der ligger fra fødsel til livets afslutning

finder sin mening og skønhed

i erfaringen

i forståelsen

i tilgivelsen

i kærligheden

 

Afslutningen på livet er som et skib, der sejler bort med én af vore kære

jeg står ved havet og ser det forsvinde

det bliver mindre og mindre

og til sidst forsvinder det helt

der hvor himmel og hav mødes

”Jeg siger, nu er hun væk”

men lige så sikkert er det

at nogen på den anden side siger

”Nu kommer hun”

- en ny fødsel, et nyt liv er begyndt

 

Glædesfester har der været

hvor kærligheden blev hyldet og hjerter forenet

og hvor spirer fra denne kærlighed kom til verden

 

Mit hjerte fyldes af beundring over skabelsen af nyt liv

af nyt liv i kærlighed.

hvilken glæde, hvilken storhed.

 

Den fysiske bevidsthed kalder igen               

det er blevet skumringstime

fuglene er faldet til ro og hviler indtil en ny dag vender tilbage

glade feststemte mennesker høres

forventningerne mod den nye dag, det nye år og nye årti fornemmes

 

Hvad har vi mon alle i vente

en ny tid i kærlighed og glæde

i tilgivelse mod vores næste

måske til følelsen og oplevelsen af et globalt Søster- Broderskab

eller til en større fred i verden?

 

Jeg glædes og frydes i hjertet ved alle disse minder og forventninger til alt det nye!