Ægget er i sandhed et sigende symbol på livet og udødeligheden. Det er altid blevet betragtet med ærbødighed, både på grund af sin form og i kraft af det indre mysterium, det rummer. Det forestiller for tankens blik – billedet af Kosmos. Mysteriet om udvikling gennem eget skaberkraft – det er den Kosmiske evolutionsproces gennem alle verdener, der opstår ved den usynlige ånds skaberkraft.

Ægget har altid været kendt, som det der bedst symboliserede tilværelsens oprindelse og hemmelighed.

Den gradvise udvikling af kimen, indeni den lukkede skal, er den indre proces, som uden indgriben af nogen kraft udefra, udvikler sig til en levende skabning, der bryder skallen og fremtræder for os, som et selvavlet væsen.

Skallen er det eksoteriske princip – blommen er det esoteriske – og hviden, er den opsamlede visdom, som må absorberes, før skallen kan brydes.

Lad os gå til menneskets evolutionsudvikling.

Skallen er lig vores fysiske krop – blommen er lig vores sjælspersonlighed og hviden er visdommen, som vores sjælspersonlighed må opsamle, inden det forlader det jordiske hylster og forenes med det Kosmiske.

Et befrugtet æg er en sammensmeltning af det feminine og det maskuline, som skaber et nyt væsen. Når den Guddommelige livskraft gennemtrænger ægget, går udviklingen en tak videre – det Kosmiske urværk lever videre.

At bryde skallen er vejen til frihed og lykke. Men den kan først brydes, når den nødvendige visdom er opsamlet, når vi ikke længere har brug for denne beskyttelse.

”Den sande frihed” uden begrænsninger, det er friheden, der har vinger, som ikke er stænget af illusioner om en uvirkelig verden. Når vi er klar til at springe ud fra det højeste bjerg og svæve som en ørn i det frie element, vil vi opleve denne frihed. Det må være, som at gå fra nat til det gyldne morgengry.

Før dette er muligt, skal visdommen optages i os. Visdommen er erfaringernes gave fra vores skaber. Når vi er parate til at opsamle denne viden, ledes vi af en indre trang, et højere mål tager form, vi har modtaget et åndeligt middel, der kan rydde eventuelle hindringer af vejen. Når stien er betrådt, er der ingen mulighed for at gå tilbage, men vi ønsker det næppe heller. Vi har netop fået den viden, der vil arbejde med på evnen til at skelne mellem detaljer i vores fysiske verden, og de opgaver som vi nødvendigvis skal løse, for at nå målet. Men sandt er det, at visdommen er usynlig, indtil vi tager del i den.

Hvis vi vil lytte, føle høre og se, går vi vejen over stok og sten og vi når til den dag, hvor friheden og lykken er lige om hjørnet. Vil vi ud at svæve som kongeørnen, eller har vi stadig brug for kendt terræn – tør vi – har vi erfaret, at hvis vi måske ikke tør, har vi her sat en begrænsning op, som måske tilmed giver os fysisk besvær.

At bryde skallen er et farvel til kendt område, det kræver ansvar for noget nyt og ukendt.

Men visdommen fortæller os om fremgang på alle områder, om lykke og kærlighed i frihed – lad os være frie – lad os svæve i en ny verden og mødes med andre brødre og søstre i det store univers. Det er en ”væren” som sætter fokus på helheder og ikke detaljer. Det giver os i sandhed den oplevelse, det er smukt at leve, og således kan livet leves, der hvor det gror.

Lad os bryde skallen